Miljømæssige råd og Engagement

Templecoombe Ltd. er bevidst om at vi har et ansvar, ikke blot for at rådgive vores kunder om de miljømæssige konsekvenser af det færdige produkt, men også for at reducere og minimere de miljømæssige omkostninger af vores aktiviteter og mest afgørende, aktiviteterne i hele produktionen, fra råmaterialer over produktion til distribution.

Ligesom når man undersøger fordele og ulemper ved vindenergi overfor solenergi og kernekraft, hvor selv regeringer har problemer med at finde de bedste løsninger og politikker, således er også en simpel pose, dens råmateriale, og hele processen med produktion og udbud ganske kompleks når det kommer til indvirkning på miljøet. Vi har fundet det overordentligt vanskeligt at skaffe objektive forskningsresultater angående livscyklus analyser og energivurderinger for de forskellige materialer og vi har stadig ikke lykkedes med at finde et materiale som lægger sig klart i spidsen i sammenligning med andre når det kommer til summen af CO2-udledning og bevarelsen af biodiversitet.

Templecoombe Ltd. tror på vigtigheden af at give sine kunder en høj grad af gennemsigtighed mens vi samtidig gør alt hvad vi kan for at overvåge og forbedre vores procedurer. Uanset hvilken type pose man anvender, er nøglen til at reducere belastningen på miljøet at hver pose bruges så mange gange som muligt før den til sidst bruges som affaldspose. Hvis vi skal give et enkelt råd, er dette velsagtens det bedste og simpleste vi kan råde vore kunder til.

Råmaterialer og den færdige pose - Klik for mere information
Råmaterialer og den færdige pose:

Polyethylen, PE

Historisk set har der uden tvivl været problemer med overdreven brug af polyethylen poser (for eksempel til enkelt-aviser eller postkort) og måden man har skaffet sig af med posen igen har skabt problemer i form af uskønt affald og problemer for de dyrene. Der er også begrænset kapacitet til genanvendelse. Templecoombe Ltd. anerkender at PE posen er praktisk (stærk og vandtæt), økonomisk og at den faktisk har en lav CO2 udledning når man tager hele produktionen og distributionen i betragtning (Se Produktion og distribution). Vi opfordrer til omtanke i naturen og flergangsbrug hos handlende og kunder, genbrug til indkøb og affaldsposer og ansvarlig bortskaffelse hos slutforbrugeren. Vi er stolte af at støtte producenter i Storbritannien hvorfra vi får 95 procent af vores polyethylen poser hvilket giver os en endnu mindre udledning af CO2 til import og distribution.

Biologisk nedbrydelige kontra Kompostérbare kontra Genbrugsmaterialer

Der er mange muligheder for tiden, men som det er tilfældet med de fleste ting er der ingen løsning som skiller sig ud som den allerbedste.

Biologisk nedbrydelig: Et tilsætningsstof tilsættes filmen under produktion, hvilket gør polyethylenen nedbrydelig, enten under indflydelse af varme og lys, eller ved hjælp af mikroorganismer i jorden efter posen er deponeret. Det tager normalt 18 måneder for posen at degenerere når den er deponeret. Tilsætningsmidlet kan påvirke genbrugsprocesser grundet nedbrydeligheden men på nuværende tidspunkt bliver de fleste poser deponeret så det anses for at være den formentlig mest ønskelige og praktiske løsning. Templecoombe Ltd. bruger først og fremmest ‘Biothene’, et tilsætningsstof som nedbryder polyethylen ved hjælp af lys og varme. Se mere her.

Kompostérbare: For at være i overensstemmelse med EN 13432 klassificationen for kompostérbare materialer, skal materialet være nedbrudt indenfor 3 måneder, og må ikke indeholde polyethylen. Disse poser laves oftest af majsstivelse. Denne mulighed er stadig under udvikling og er meget dyr og designet som en engangspose. Når man tænker på hvor hurtig den nedbrydes kan den være upraktisk, især når det kommer til poser med varemærker og logoer som er tænkt til at bruges igen.

Genbrugsmaterialer: Vi kan tilbyde genbrugsposer hvor materialet er genanvendt på fabrikker i Storbritannien, men størstedelen af materialet bliver anvendt til affaldsposer og farvet film uden logo. Der er en mangel på film til genbrug da der mangler infrastruktur til en egentlig organiseret national opsamling.

Råmaterialer og den færdige pose

Papir

Papir har den fordel at det er naturligt nedbrydeligt og genanvendeligt. Vi bruger kun fabrikker som anvender bæredygtige kilder til papir og hvor det er muligt bruges FSC certifikeret papir. For at få den mest miljøvenlige pose, kan du bruge den følgende guide:

  • Vælg en standard størrelse for at reducere spild af materialer og ressourcer.
  • Brug natur-brunt kraft papir.
  • Undlad laminering, da dette gør posen mindre biologisk nedbrydelig.
  • Brug et greb a papir (snoet eller bændel) eller bomuldsreb.

Vi bliver ofte spurgt om brugen af genbrugspapir. Generelt er det ikke nemt at skaffe og grundet fibrenes kortere længede end ved førstegangspapir, kan det forårsage problemer med styrke og holdbarhed. Der har også været argumenter fremme om at genbrugsprocessen tager mere energi og bruger flere kemikalier end brugen af nyt papir. Generelt set bruges genbrugspapir ikke i produktionen af poser på grund af det sårbare spidsbelastningspunkt ved håndtagene og fordi poser er beregnet til at bære en vis vægt uden støtte. Grundet prisen for genbrugspapir og udfordringer i produktionen er der meget høje minimumsordrer, hvilket er grunden til at man kun ser enkelte nationale eller multinationale kæder bruge genbrugspapir på speciallavede poser med print.

Råmaterialer og den færdige pose:

Poser for livet

Bomuld er en naturlig fiber som er holdbar og har den fordel at den genbruges. Den er ligeledes biologisk nedbrydelig og kompostérbar. Den kan miste form og krølle i det lange løb, men er formentlig det nemmeste og mest effektive materiale at printe på. Den naturfarvede bomuld er mere miljøvenlig end den farvede. En naturfarvet standard pose fra lager i Storbritannien som printes front og bag vil være et bedre valg for miljøet end individuelt importerede poser med specialtryk eller -mål.

Jute er utroligt stærke, naturlige fibre som kendes fra blandt andet hessian. Jute er biologisk nedbrydeligt men plastik inderposen er ikke. Det er vores vurdering at af hensyn til holdbarheden og genbrug af posen er det det bedste kompromis. Inderposen betyder at posen bevarer sin facon uendeligt og ligeledes bliver vandtæt. Jute er et groft materiale så det kan volde problemer ved fine, eller meget solide prints eller tight registration//////////////////bit lost here

Som med bomuld vil en naturfarvet standard pose fra lager i Storbritannien som printes front og bag vil være et bedre valg for miljøet end individuelt importerede poser med specialtryk eller -mål.

Uvævet PP er et stærkt kunststof some laves af et biprodukt i plastfremstillingen som ofte ellers ikke anvendes, eller af genbrugsplast. Det holder formen fint, er vandafvisende, kommer i utrolig mange farver og er et fortrinligt materiale at trykke på. Fabrikker i Storbritannien har lagre som igen gør valget af en standard størrelse og farve med et personligt motiv til det bedre valg for miljøet.

Vævet PP er lavet af plastik. Det er formentlig den mest holdbar af alle poser til langtidsbrug og giver fleksibilitet med hensyn til trykning. Der er dog den ulempe at det ikke er lavet af genbrugsmateriale, er svært at genanvende og ikke er biologisk nedbrydeligt.

Produktion og distribution - Klik for mere information
Produktion og distribution:

Produktion og distribution af de forskellige poser er kompleks men det er afgørende at man ser på hele processen og de miljømæssige konsekvenser af at producere hver enkelt type af pose.

Generelt set har produktion og distribution af polyethylen poser en af de laveste CO2 omkostninger af dem alle. I et studie fra 2011 fra Britain’s Environmental Agency blev det konkluderet at en papirspose ville skulle bruges omkring 3 gange for at udgøre et miljømæssigt bedre valg, og for mange poser for livet er det omkring 130 gange. De fleste af papirsposerne og poser for livet bruger en stor mængde energi i dyrkningen af råmaterialet, produktionen og er ofte importerede. Begge er ret pladskrævende så i tillæg til at de er transporteret meget længere fra deres oprindelsessted til slutbrugeren, optager de også meget mere plads og forårsager derfor et større CO2 fodaftryk i distributionen. I gennemsnit ville 20.000 medium poser kunne være på en palle, 5000 papirs poser, 5000 bomuldsposer eller 1500 juteposer.

Salgskontoret - Klik for mere information
Salgskontoret

Vi anerkender at selvom vores aktiviteter har en relativt lav indvirkning på miljøet, så har vi stadig et ansvar for at reducere vores miljøbelastning, også i dagligdagen, og for at hjælpe med at vejlede vores kunder i at fortage det bedst mulige valg for dem. For at kunne gøre det, sørger vi for at:

  • Træne vores salgspersonale i at være så gennemsigtige som muligt angående produktet og give så meget information som de kan, når de bliver spurgt. Vi anviser ikke én bedste løsning, idet vi tror dette må afgøres af kunden og dennes behov og ønsker.
  • Have et dagbogssystem for hver kunde således at vi kan minde dem om at holde øje med deres beholdning. Dette kan reducere eller fjerne behovet for luftfragt og lader os benytte standardleverancer hvor ordrer kan sendes samlet når det er muligt.
  • Bruge elektronisk kommunikation hvor det er muligt og konstant prøve at reducere vores forbrug af papir (se Politikker under udvikling).
  • Vi genbruger alt vores affaldspapir og har reduceret vores forbrug af nyt papir med 5 pakker om måneden i det seneste år.
  • Vi afleverer vores blækpatroner og gamle computerudstyr til genbrug hvor vi kan.
  • Vi har en streng ‘sluk lyset’ politik. Sidste mand i bygningen lukker og slukker alt lys og alle computere om aftenen.
  • Fælles køkken, kedel og kaffemaskine. Hovedparten af medarbejderne medbringer madpakker og bruger vores faciliteter hvorved emballage fra engangskrus og indkøbte sandwiches reduceres.

Politikker under udvikling - Klik for mere information
Politikker under udvikling

Vi forsøger hele tiden at gøre det bedre og reducere belastningen for miljøet. Over det næste år undersøger vi muligheden for at implementere følgende:

  • CO2-Nul poser. Vi ser for tiden på dette program og det er blevet foreslået at vi starter med Jute hvor en fuld levetids cyklus analyse har vist at CO2 aftrykket er cirka 650 g CO2. Det firma som koordinerer indsatsen (vi tænker os at samarbejde med co2balance) pålægger en afgift per pose svarende til CO2 belastningen, penge some Templecoombe Ltd. så vil betale for hver solgt pose. Disse penge går derefter til at starte projekter i både Afrika og Asien som modvirker belastningen fra vores aktiviteter.
  • Vi støtter NC TLC Trust, som er en lokal velgørende forening i Northampton som støtter familier berørt af børnekræft. De organiserer indsamlingsspande til firmaer så de kan genanvende blækpatroner, briller, frimærker, udenlandske mønter og mobiltelefoner.
  • Vi er i gang med at skifte til elektronisk kommunikation i vores regnskabsafdeling. Vi er i gang med forsøg i forbindelse med kontoudtog og håber at kunne udvide dette til at maile alle fakturaer.